Fagmandens tips & fif

Sparetips til hjemmet og madlavning

Det kan løbe op i mange penge om året, når alt dit elektroniske udstyr i hjemmet står på standby... Her får du nogle enkle metoder til, hvordan du kan begrænse dit standby-forbrug og spare penge! 

Sluk stikkontakten
Ældre apparater som DAB-radioer, stationære computere, musikanlæg og nogle typer af spillekonsoller kan sluge meget strøm. Det kan koste dig helt op til 1.000 kr. om året, at have mange apparater til at stå standby.

 
Sluk om aftenen, tænd om morgenen
Netværksforbindelsen koster dig mere på elregningen, end den bærbare computer gør. Står din router og dit modem tændt om natten, eller når du ikke er hjemme, kan du spare mange på elforbruget ved at gøre det til en vane at slukke, når du går i seng eller tager hjemmefra.
 

Fjernbetjent stikkontakt
Det kan være en god idé at investere i en fjernbetjent stikkontakt, hvis et eller flere af dine elektriske apparater er placeret steder, hvor det ikke er nemt at komme til. Det sparer dig for bøvlet med at tænde og slukke på stikkontakten, da du med denne fjernbetjening kan gøre det på op til 20 meters afstand.
 

Afbryder eller spareskinne
Du kan nemt slukke for alt dit udstyr på en gang, hvis du sætter en afbryder på ledningen eller samler ledninger i en stikdåse med afbryder på. Så slipper du for at skulle rundt i hele hjemmet og tjekke, om stikkontakterne er slukket. Du kan også investere i en spareskinne – en såkaldt intelligent stikdåse – til din PC og øvrigt udstyr. Så slukker alt tilkoblet udstyr automatisk, når du slukker på kontakten for spareskinnen.
 

Sluk for halogenlampens transformer
En halogenlampe bruger el, selvom pæren er slukket. Du bør derfor huske at slukke den på stikkontakten frem for på selve lampen. Så slukker du nemlig samtidig for transformeren, der forsyner lampen med strøm.
 

Tjek elforbruget
Lån et sparometer eller en elmåler på biblioteket eller hos dit elselskab, hvis du vil vide, hvad dine apparater bruger af strøm, når de er tændte, på standby eller slukkede. Så kan du med det samme se, hvor stor en strømsluger apparatet er.

sparetips

 

Sparetips til energivenlig madlavning


Der er energi at spare ved at indarbejde nogle få gode vaner, når man laver mad. Her har vi listet et par ideer op. Du kan finde flere sparetips under de respektive kategorier.
  • Tø frostvarer op i køleskabet
  • Kan du vælge, så brug kogepladerne til at stege og brase, i stedet for ovnen
  • Brug låg på gryderne
  • Når du koger kartofler og grøntsager, brug så kun vand til det dækker halvt
  • Du kan spare både tid og penge ved at sætte maden i ovnen, mens den varmer op. Sluk ovnen 5-10 minutter før maden er færdig og udnyt eftervarmen
  • Tilbered gerne flere retter i ovnen på én gang
  • Brug ikke ovnen til optøning
  • Brug mikrobølgeovn til små portioner og genopvarmning af mad
  • Brug en el-kedel til at varme vand. Kog kun så meget som du har brug for
  • Hold kaffen varm i en termokande i stedet for på kaffemaskinen.

 

Hold el-forbruget nede


Hvis du ønsker at bruge el-apparater med lavt elforbrug, er det godt at kende til EU's energimærkning. Din fagmand hos El-Salg- og Service kender selvfølgelig mærkningsordningen i alle detaljer, og vi er eksperter i at vejlede dig i det energirigtige køb. Men hvis du selv vil have en hurtig guide, har vi lagt en til dig her.
 

EU's energimærkning: A-G

EU har en obligatorisk energimærkningsordning, der gælder for hårde hvidevarer og elpærer. Den angiver på en skala fra A til G, hvor energieffektivt apparatet er. I mærkningen kan der også indgå andre parametre som f.eks. vaskeevne.

A-mærkede apparater har de laveste energiforbrug inden for den enkelte gruppe. For køleskabe og frysere findes desuden A+ og A++, hvor A++ er mest energieffektivt.

Kun apparater, der er mærket med A, A+ eller A++, kan få Energisparemærket. For køleskabe og frysere er det kun de A+ og A++mærkede


Produkter, der skal have EU's energimærkning:

  • Køle- og fryseskabe
  • Opvaskemaskiner
  • Vaskemaskiner
  • Tørretumblere
  • Kombinerede vaske-/tørremaskiner
  • Elpærer
  • Elovne
  • Klimaanlæg til husholdningsbrug

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

Så modtager du de gode tilbud, nyheder samt vores tilbudsavis digitalt.

Din lokale fagmand giver god vejledning
Vi leverer og montere en lang række produkter
Landsdækkende bytteret over hele landet
vi tilbyder 4 års garanti på et stort udvalg af produkter