Fagmandens tips & fif

Afspænding og salt? Sådan doserer du din opvaskemaskine rigtigt

At dosere din opvaskemaskine korrekt kan sommetider virke som en større videnskab – hvor meget salt skal der i? Hvor meget afspændingsmiddel? Og hvor vigtigt er det overhovedet, når alt kommer til alt?

I dette blogindlæg kan du blive klogere på alt det, når vores fagmand giver dig sine bedste tips til, hvordan du doserer din opvaskemaskine korrekt.

AdobeStock_74099805-1

Hvad skal din opvaskemaskine doseres med?

Lad mig først og fremmest slå én ting fast: JA det er vigtigt, du doserer din opvaskemaskine rigtigt – i hvert fald, hvis du gerne vil have det bedste resultat og undgå, at dit service kommer ud med mad- eller sæberester. 

Når vi taler om dosering er der 2 ting, din opvaskemaskine har brug for – foruden opvaskemiddel:

  1. Afspændingsmiddel
  2. Salt

Salt til opvaskemaskine? Dosering og formål

Formål

Salt er med til at modvirke de negative effekter, der er forbundet med ”hårdt vand” (det vil sige vand med meget kalk). Salt nedsætter mængden af kalk i vandet, så du slipper for hvide kalkplamager på dine glas.

Dosering

Det er vigtigt, du bruger den rette mængde salt, da for lidt salt afføder kalkaflejringer, mens for meget salt afføder hvide saltbelægninger.

Vil du være sikker på, du doserer din opvaskemaskine med den rette mængde salt, er det en rigtig gode ide at undersøge hårdheden på vandet i den by, du bor i. Dette kan nemlig variere rigtig meget. Herefter kan du nemt indstille saltbeholderen herefter – bor du i en by med meget kalk i vandet skal du bruge mere salt end, hvis du bor i en by med lidt kalk i vandet.

 

Afspænding til opvaskemaskine? Dosering og formål

Formål

Afspændingsmiddel har til formål at sænke overfladespændingen på din service, så vandet hurtigere perler af og ikke sætter sig og efterlader striber og kalkpletter.

Dosering

Det er vigtigt, du bruger den rette mængde afspændingsmiddel, da for lidt afspænding afføder matte belægninger, mens for meget afspænding efterlader dit service med en fedtet hinde.

Ligesom med salt, er det en god ide at dosere mængden af afspændingsmiddel efter hårdheden af vandet i den by, du bor i – bor du i en by med meget kalk i vandet, skal du bruge mere afspænding end, hvis du bor i en by med lidt kalk i vandet.

 

Skal du bruge salt og afspændingsmiddel, hvis du bruger all-in-one vasketabs

All-in-one vasketabs indeholder både sæbe, afspændingsmiddel og salt. Og som udgangspunkt er det derfor nok at bruge dem. Dog er der mange byer i landet, der har så meget kalk i vandet, at disse tabs desværre ikke er nok i sig selv. Her bliver man nødt til at supplere med ekstra afspændingsmiddel og salt, hvis man vil undgå grimme belægninger på sit service.

 

Sådan finder du ud af, om vandet i din by er ”hårdt”

Vandets hårdhed måles i enheden dH, og inddeles i nedenstående kategorier:

  • Blødt vand: 0-8 dH
  • Middelhårdt vand: 8-15 dH
  • Hårdt vand: Over 15 dH

Her finder du et kort med et overblik over vandets hårdhed i alle de danske byer.

 

 

 

 

 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

Så modtager du de gode tilbud, nyheder samt vores tilbudsavis digitalt.

Din lokale fagmand giver god vejledning
Vi leverer og montere en lang række produkter
Landsdækkende bytteret over hele landet
vi tilbyder 4 års garanti på et stort udvalg af produkter