Fagmandens tips & fif

Spred julehygge i hjemmet med peberkager

Ingen jul uden de sjove peberkager! Kun fantasien sætter grænser for hvordan peberkagerne udformer sig med sjove figurer pyntet med glasur. For at kagedejen får et godt resultat kan du med fordel bruge en køkkenmaskine.

God fornøjelse med dit julebag. 

Det skal du bruge til kagedejen: 

  • 125 g smør

  • 4 spsk. mørk sirup

  • 100 g brun farin

  • 325 g hvedemel
  • 1 tsk. Natron
  • 1 knsp. salt
  • 1 tsk. stødt ingefær

  • ½ tsk. stødt sort peber
  • ½ tsk. stødt allehånde krydderi

Det skal du bruge til glasur

  • ½ dl pasteuriseret æggehvide (1 bæger)
  • ca. 150 g flormelis


Peberkager

  1. Smelt smør, sirup og brun farin i en gryde mens du rører rundt i massen.
  2. Sigt mel, natron, salt og krydderier i en skål og kom det i den smeltede sukkermasse.
  3. Rør til dejen er fast og nem at arbejde  med. 
  4.  Dejen er lettest at arbejde med mens den stadig er lidt lun, så brug den med det samme. Strø lidt mel på bordet og rul dejen ud så den er ca. ½ cm tyk.
  5. Herefter stikkes figurer ud som bages på en bageplade med bagepapir i en forvarmet ovn ved 170° i 8-10 minutter, indtil de er gyldne og bagte. 

Lad peberkagerne køle helt af, inden du pynter dem.



Glasur

  1. Rør æggehvider og flormelis sammen og pynt dine peberkager med glasuren. Brug evt. en tandstik til at lave mønstre.

Hvis du ønsker en anden farve glasur til dine peberkager kan du f.eks. komme frugtfarve i glasuren og tilføje lidt ekstra flormelis.

 

Julebagning

Julebagning for hele familien

Vil du gerne forkæle familien med hjemmebagte kager til jul? Vi har samlet nogle klassiske opskrifter på julebag, samt et udvalg af vores køkkenmaskiner, så du kan få en hjælpende hånd til dine julekager.

 

Se vores udvalg af køkkenmaskiner 

 

 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

Så modtager du de gode tilbud, nyheder samt vores tilbudsavis digitalt.

Din lokale fagmand giver god vejledning
Vi leverer og montere en lang række produkter
Landsdækkende bytteret over hele landet
vi tilbyder 4 års garanti på et stort udvalg af produkter