Gode råd, tips og inspiration

Køleskab eller køkkenbord? Opbevar maden korrekt

Written by Elsalg | Jun 11, 2018 9:30:57 AM

Det er ikke alle fødevarer, der har bedst af at komme i køleskabet, mens andre bliver dårlige, hvis ikke de gør. Læs med her og bliv klogere på, hvad der skal på køkkenbordet, og hvad der skal i køleskabet.

 
Æbler, blommer, ferskner, nektariner og pærer får andre frugter til at modnes hurtigere og gør f.eks. bananer brune. Opbevar dem alene i en skål. Æbler, pærer og blommer tåler også at komme i køleskabet.
 
Agurk, tomater, peberfrugter og kiwi holder sig bedst ved kølig opbevaring – gerne i en grøntsagsskuffe i køleskabet.
 
Porrer, bladselleri og forårsløg holder sig friske med ”fødderne” i vand i en vase eller kande på bordet.
 
Citrusfrugter Søde appelsiner og mandariner foretrækker køleskabet. Sure citroner og grapefrugter skal have det lidt varmere i et svalt rum eller på køkkenbordet.
 
Hvidløg, salat, kål, champignon og gulerødder holder sig bedst i køleskabet.
 
Aubergine, avocado, banan, ananas, kartofler og meloner holder sig friske, hvor det ikke er for koldt. Det kan f.eks. være i bryggerset, i kælderen, på altanen eller i en skål på bordet. Når der er taget hul på eksotiske frugter som melon og ananas, har de bedst af at komme på køl. 
 


Hvilke fødevarer skal lægge hvor i køleskabet?

Et køleskab har forskellige kølezoner, og det er derfor ikke helt ligegyldigt, hvor du lægger pålægget, agurken eller osten.
 
Nogle moderne køleskabe har en 0-zone, hvor temperaturen ligger på frysepunktet. Ved 0° C er det for koldt til, at bakterier kan formere sig. 0-zonen holder derfor varerne friske i tre gange så lang tid som ved +5 oC.
Kig eventuelt i brugsvejledningen til dit køleskab og fat termometeret og tjek temperaturen. Maden holder sig nemlig bedst, hvis den hverken har det for varmt eller for koldt.
 
+8 oC: Tilberedte fødevarer, kager, eksotiske frugter, smør, marmelade, mayonnaise, remoulade, gær, vin og øl.
 
+5 oC: Mejeriprodukter, juice, ost og æg. Grøntsagsskuffen er ofte placeret i denne zone. Her opbevares tomat, agurk, peberfrugter og eksotiske frugter, der er taget af.
 
0-zonen: Fersk kød, fisk, pålæg, bær, kål, salat, løg, champignon. Har dit køleskab ikke 0-zone, skal fødevarerne opbevares ved +5 oC.