Gode råd, tips og inspiration

Afkalkning af kaffemaskinen

Written by Elsalg | Jun 11, 2018 9:45:35 AM

Kaffemaskiner kalker til når du bruger dem, og en tilkalket kaffemaskine kan trække brygningen i langdrag. Det er derfor vigtigt at du ofte afkalker din kaffemaskine, da det vil forlænge maskinens levetid. Desuden sparer det også på energien og så sikrer det at kaffen bliver brygget hurtigere og ligefrem smager bedre. Tjek derfor jævnligt din kaffemaskine for kalk og afkalk den så snart de første tegn på kalk viser sig.

 


Producentens afkalkningmiddel

Kaffemaskinens producent anbefaler tit deres eget  afkalkningsmiddel. Hvad der anbefales kan ofte findes i brugsvejledningen. Til visse kaffemaskiner, f.eks. nogle kapselmaskiner, anbefales det at du bruger særlige rensetabletter.

Her har vi taget udgangspunkt i anbefalingerne fra Moccamaster.

Sådan gør du:

  1. Rengør din kaffemaskine. Rengøringen af vandbeholderen kan foretages med en blød børste. 
  2. Flaskens indhold hældes på vandbeholderen. 
  3. Tænd for maskinen og lad ca. halvdelen af væsken løbe igennem. Sluk nu maskinen, og lad den stå i ca. ½ time, hvorefter den tændes og kører færdig. 
  4. Gentag processen med rent vand 2 gange for at rense maskinen. 
  5. Specialblandingen kan anvendes 3 gange. Når væsken er afkølet, hældes den derfor tilbage på flasken.