Fagmandens fif & tips

Sådan gør du strygejernet rent for grim belægning

Med tiden får mange strygejern en grim belægning på strygefladen. Ofte skyldes det, at der er blevet strøget syntetisk materiale ved for høj varme. Heldigvis er belægningen nem at fjerne igen – og med midler, som du sikkert allerede har i hjemmet.

Metode 1: Silikonespray
I de fleste byggemarkeder kan du købe en silikonespray for omkring 30 kr. Spray på strygejernet for at løsne eventuelle belægninger. Husk at stryge en gammel klud eller et viskestykke, før du tager strygejernet i brug til den nye skjorte.

Metode 2: Stearin
Når strygejernet er varmet op, gnider du på belægningen med hvid stearin. Stryg derefter af på en ren frottéklud for at fjerne alle stearinresterne, før strygejernet atter skal i brug.
 
Metode 3: RensLet
RensLet fås til billige penge i de fleste supermarkeder. Gnid en lille smule på strygefladen og rens derefter med vand. Sørg for at tørre strygefladen grundigt efterfølgende – du kan også varme det op for at tørre det hurtigt igennem. Det modvirker rust.
 
Metode 4: Eddike
Læg et stykke køkkenrulle, der er fugtet med eddike, på den kolde strygeflade. Efter et par timer bør eddiken have løsnet belægningen, og du kan tørre det af med en klud.
 
Metode 5: Citronsaft
Pres en smule citronsaft på belægningen på det halvvarme strygejern. Tør efter med en blød klud.
 
Metode 6: Viskelæder
Et godt viskelæder kan gøre underværker. Husk at bruge viskelæderet på et koldt strygejern, så det ikke smelter.
 
Metode 7: Skraber
Har du en skraber til et glaskeramisk komfur, kan du forsøge at skrabe strygefladen forsigtigt med den. Vær dog meget forsigtig med denne metoder – ridser i overfladen kan beskadige dit tøj. Du skal ikke bruge denne metode, hvis der er teflon i bunden af dit strygejern.

Rengøring af et brændt strygejern

Sådan gør du

Varm en lille mængde hvide eddike og gnid det på strygejernet med en klud eller en blød svamp.

Hvis der er nogle rester, der er brændt inde i hullerne på bunden af strygejernet, så tag en vatpind og forsøg at komme skidtet til livs.

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

Så modtager du de gode tilbud, nyheder samt vores tilbudsavis digitalt.

Din lokale fagmand giver god vejledning
Vi leverer og montere en lang række produkter
Landsdækkende bytteret over hele landet
vi tilbyder 4 års garanti på et stort udvalg af produkter