Fagmandens tips & fif

Opskrift på Torsk - Inspireret af GRAM

INSPIRERET AF GRAM - MED ANNEMETTE VOSS OG CHRISTINE EGHOLM

 

Torsk med æble og bacon

4 pers
Sværhedsgrad: let
Tilberedningstid: 25-28 minutter
Ovntid: 23-25 min

Ingredienser

  • 450 g torskefilet uden ben
  • Lidt havsalt
  • 4 æbler i mundrette tern
  • 1/2 dl æblemost
  • 1 dl tør hvidvin
  • Friskkværnet peber
  • 3 kviste timian

Tilbehør

  • 200 g bacon i tern
  • 4 skiver godt rugbrød
  • 2 spsk smør
  • 1 bundt persille
  • 1 øko citron

Sådan gør du 
Salt torskefileterne med lidt havsalt og lad dem stå på køkkenbordet mens ovnen opvarmes og resten af retten forberedes.

Læg de hakkede æbler (med skræl) i en ovnfast fad og overhæld dem med æblemost og hvidvin. Læg torskefileterne ovenpå og drys med friskkværnet peber. Læg timiankvistene på.

Brug damp funktionen i ovnen til at bage dem ved 100 grader. (Alternativt læg et vådt og opvredet stykke bagepapir henover retten bag den ved 180 grader varmluft) i ca 25 min.

Steg i mellemtiden bacon sprødt og smørrist rugbrødet på en hed pande. Hak persillen.

Server torskefileterne på smørstegt rugbrød med tilbehør af bacon og friskhakket persille. Afslut med lidt fintrevet citronskal og lidt citronsaft.

Denne opskrift er udviklet af Annemette Voss i samarbejde med GRAM

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

Så modtager du de gode tilbud, nyheder samt vores tilbudsavis digitalt.

Din lokale fagmand giver god vejledning
Vi leverer og montere en lang række produkter
Landsdækkende bytteret over hele landet
vi tilbyder 4 års garanti på et stort udvalg af produkter