Fagmandens tips & fif

Bag med damp: Lyst madbrød uden kerner

Madbrød som tilbehør til en god middag.  Opskriften er beregnet til brug af dampovn.

Det skal du bruge til 2 brød:

6 g gær
5 ½ dl koldt vand
300 g fuldkorns Ø-landshvedemel
400 g hvedemel
18 g salt

Dag 1

Rør gær ud i vandet, tilsæt de to slags mel og rør ganske hårdt – gerne i en kraftig røremaskine. Dejen går fra at være klistret og tynd til at blive sammenhængende og sej. Tilsæt salt, når dejen slipper skålen, og rør videre ved medium hastighed i 1 minut. Test om dejen er rørt nok: Tag en klump dej med våde fingre og træk forsigtigt i den – kan den blive papirstynd, så er konsistensen perfekt. Ellers tilsættes mere mel – eller lidt vand. Stil dejen på køl i mindst 12 timer i en olieret beholder med låg.

Dag 2

Tag dejen ud og lad den hæve ved stuetemperatur i ca. 1 time. Placér en pizzasten på ovnens øverste ribbe, tænd ovnen på turbogrill 230°C – og lad pizzastenen varme i mindst 20 minutter. Vend dejen meget forsigtigt ud på et melstrøet bord – og lad den efterhæve yderligere 20 minutter. Del den i to med en stiv spartel og spænd to brød op ved, at skubbe dejen ind under sig selv med spartlen.
Flyt pizzastenen ned på ribbe 3, placér de 2 brød på den varme sten – og skift til intervaldamp 230°C. Sæt ovnens madlavningstermometer i brødet, når det har dannet skorpe og indstil kernetemperaturen til 98°C. Tag brødet ud af ovnen, når kernetemperaturen er nået og lad det køle.

Velbekom :)

Denne opskrift er udviklet af AEG.

Damp det hele!

AEG præsentere dampovne

AEG har givet ældgamle madlavningsteknikker et moderne twist. En rejse til fortidens fjerne køkkener inspirerede os til, at genfinde magien i den fugtighed, som blev væk i høje ovntemperaturer. Resultatet er en ovn, der på den mest skånsomme måde beskytter madens molekyler – og giver dig moderne tilbered-ning med damp og sous vide.

Almindelige ovne tilbereder med tør varme. Med moderne teknologi tilfører de nye ovne fra AEG en perfekt mængde damp, som forhindrer råvarernes naturlige fugt i at fordampe, forbedrer smagsnuancerne, konsi-stensen og farven uden at gå på kompromis med mørhed eller sprødhed.
Uanset hvad du vil tilberede, så er der et dampprogram, der får din ret til, at nå helt nye højder – og gør ethvert måltid til et lille mesterværk.

Se udvalget af AEG og VOSS dampovne

 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

Så modtager du de gode tilbud, nyheder samt vores tilbudsavis digitalt.

Din lokale fagmand giver god vejledning
Vi leverer og montere en lang række produkter
Landsdækkende bytteret over hele landet
vi tilbyder 4 års garanti på et stort udvalg af produkter