Fagmandens tips & fif

Larmer din vaskemaskine? Sådan løser du problemet

Er din vaskemaskine ud af det blå begyndt at larme, når den vasker? Og er du ved at gå ud af dit gode skind af ren frustration over den konstante baggrundsstøj? Måske du allerede er begyndt at udskyde tøjvasken en ekstra dag?

Fat mod, der er ofte en simpel løsning til problemet. Og nej det omfatter hverken et par gode hørebøffer, eller at du udskifter din gamle vaskemaskine med en ny.

I dette blogindlæg får du en liste over ting der kan forårsage, at din vaskemaskine larmer, og som du derfor bør efterse. Og selvfølgelig i en meningsfuld rækkefølge, så du får afprøvet de årsager, der er nemmest at fikse, først

AdobeStock_77053674

Det første du bør tjekke:

1.    Står din vaskemaskine for tæt på noget andet?

Mange oplever, at larmen opstår som følge af, deres vaskemaskine står for tæt på noget andet – så står din vaskemaskine i et skab, tæt op ad væggen, eller har du stablet din tørretumbler ovenpå, så kan det være årsagen til, din vaskemaskine larmer. Sørg derfor altid for, din vaskemaskine står helt frit. Husk også at tjekke, at slanger og ledninger ikke berører bagsiden.

2.    Står din vaskemaskine på et fast, plant underlag?

Står din vaskemaskine på et ujævnt underlag kan det skabe uhensigtsmæssige vibreringer. Sørg derfor altid for, den står på et helt fladt underlag. I forlængelse af det, kan det være en god ide at placere din vaskemaskine på et skridsikkert underlag, da et glat gulv gør det muligt for maskinen at flytte sig under centrifugeringen, hvilket også resulterer i larm.

3.    Har du fyldt din vaskemaskine til bristepunktet?

Ved vask af større, tunge stofstykker, som for eksempel et dynebetræk, kan der opstå uligevægt i vaskemaskinen, hvilket får din maskine til at stå uroligt og larme. Derudover slider det både på vaskemaskinen og dit tøj, når du sætter den på overarbejde på den måde. Lad derfor være med at overfylde din maskine.

4.    Er der et fremmedlegeme i maskinen?

Alt lige fra en kuglepen, en lynlås til en mønt gemt i tromlen kan være årsag til, din vaskemaskine larmer. Tjek derfor altid, at fremmedlegemer ikke har forvildet sig ind i din vaskemaskine.

Larmer din vaskemaskiner stadigvæk – selv efter du har testet disse fire ting? Så er det blevet tid til at tjekke, om dele af din vaskemaskine er defekte og derfor skal repareres eller udskiftes. 

 

Det næste du bør tjekke – tekniske årsager til din vaskemaskine larmer

5.    Kontroller om din vaskemaskines tromle er defekt

Det tester du ved at dreje tromlen manuelt med hånden. Hører du da en høj rumlen eller en metallisk lyd, er det et tegn på, at tromlen er beskadiget. I så fald er der ikke andet for end at lade din vaskemaskine undersøge af en tekniker. Et andet tegn på, at der er noget galt med tromlen er, hvis du oplever mørke rustpletter på tøjet efter vask.

6.    Kontroller om din vaskemaskiner har en defekt støddæmper

De fleste vaskemaskiner er i dag udstyret med såkaldte friktionsdæmpere, hvis opgave er at dæmpe vibrationerne fra vaskekaret. Hører du en bankende lyd, når din vaskemaskine vasker? Så kan det være et tegn på, at disse er defekte, og i så fald skal de udskiftes.

7.    Kontroller at din vaskemaskine trevlesi ikke er tilstoppet

En velfungerende vaskemaskine virker på den måde, at den tømmes for vand, inden den begynder at centrifugere. Andet ville resultere i for meget uro og dermed larm. Men nogle gange sker der dog det, at vandet ikke kan sive hurtigt nok ud af vaskemaskinen. Det skyldes som regel, at trevlesien enten er tilstoppet med snavs eller ødelagt. Er sidstnævnte tilfældet, bliver du nødt til at udskifte den.

 

Når alt er prøvet uden held?

Har du prøvet alt, men larmer din vaskemaskine stadigvæk? Så husk, at du altid kan finde et stort udvalg af vaskemaskiner på Elsalg.dk. Her finder du vaskemaskiner til et hvert husbehov, det uanset om du lægger særlig vægt på funktioner, kapacitet eller energiforbrug. Og vi hjælper både med at montere din nye vaskemaskine, og tage din gamle, trætte maskine med retur.

 

 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

Så modtager du de gode tilbud, nyheder samt vores tilbudsavis digitalt.

Din lokale fagmand giver god vejledning
Vi leverer og montere en lang række produkter
Landsdækkende bytteret over hele landet
vi tilbyder 4 års garanti på et stort udvalg af produkter