Fagmandens tips og fif

Genbrug tørretumblerens kondensvand

En kondenstørretumbler samler fugten i vandbeholderen, og efter en stor omgang vasketøj kan der være helt op til 4 liter vand heri. Når vandet i tøjet fordamper, tager det ikke kalk og mineraler med, og derfor kan du sagtens bruge vandet til andre formål.

Kondensvandet indeholder ikke kalk, og det er derfor oplagt at bruge vandet til rengøring af badeværelset, hvor netop kalkrester kan være et problem. Kondensvandet er ligeledes oplagt til dit dampstrygejern, da det lader sig påvirke af vandets kalkindhold, og dit strygejern vil derfor elske at få tilført vand, hvor kalken allerede er fjernet.
 
Oven i hatten slipper du for, at skulle afkalke strygejernet, der i sig selv kan være en lidt besværlig proces. Endelig kan du bruge vandet fra kondenstørretumbleren til ,at vande dine blomster med. Sarte blomster som orkideer kan have godt af ikke at blive tilført de store kalkmængder, der findes i det almindelige vand fra vandhanen. Det kan dog være en god idé lige at lade vandet løbe gennem et filter først for at sortere tøjfibre og rester af vaskemiddel fra.
Du kan sagtens bare bruge et almindeligt kaffefilter til rensningen.
 

VED DU..

Hvad betyder vaskesymbolerne i dit tøj?


Symbolerne er med til at vejlede dig i, hvordan du bør tørretumble dit tøj, hvis det da overhovedet må komme i tumbleren. Men hvad er det nu lige de betyder?



Disse symboler gælder for tørretumbling og afbildes ved hjælp af en firkant med en cirkel indeni. En tom cirkel indikerer, at tøjet er egnet til normal tørretumbling, mens antallet af prikker inden i cirklen indikerer, hvilken temperatur du må tørretumble tøjet ved. Én prik er lav temperatur, to prikker mellem, og tre prikker høj. Er cirklen i stedet helt sort, skal tøjet tørres uden varme.

Er der streger under firkanten, angiver det, hvor skånsomt du bør tørre tøjet. Én streg kræver skånsom tørring, og to streger kræver meget skånsom tørring – ofte med et specialprogram.

Er der et kryds hen over symbolet, betyder det, at tøjet slet ikke bør puttes i din tørretumbler.

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

Så modtager du de gode tilbud, nyheder samt vores tilbudsavis digitalt.

Din lokale fagmand giver god vejledning
Vi leverer og montere en lang række produkter
Landsdækkende bytteret over hele landet
vi tilbyder 4 års garanti på et stort udvalg af produkter